Hej og velkommen til FAQ af Europa Lingua. Her finder du svar på alle de spørgsmål, vi kan stille, hvad enten det drejer sig om vores struktur, vores projekt og mange flere!

 

1. Hvad er Europa Lingua?

Europa Lingua er en tænketank, der har til formål at fremme skabelsen og oprettelsen af et fælles europæisk sprog med henblik på at lette kommunikationen i EU og gøre det muligt at udvikle en følelse af enhed og fælles identitet inden for for de europæiske folkeslag.

 

1,1. hvilken form vil dette sprog tage? Hvad er kriterierne?

Dette fælles europæiske sprog ville være et bygget sprog, ville syntetisere europæiske sprog, ikke ville tilhøre nogen stat, og ville ikke have nogen ambition om at fortrænge nationale sprog (det ville derfor være et fælles, men ikke et enkelt sprog). Egalitære sprog mellem mænd og kvinder, bør det også være moderne og samtidig være repræsentativ for den europæiske civilisations historie. Dette sprog bør endelig være enkelt og naturligt for at fremme dets læring og dets udbredelse i hele Europa, men også uden for dets grænser.

 

1,2. hvilken type handling udfører i?

Denne tænketank fremmer udveksling og samarbejde mellem forskellige aktører i Europa-borgere, foreninger, ngo'er, politiske repræsentanter osv-omkring dette ideen om et fælles sprog. Det er derfor et refleksions sted, en fremstilling af idéer og debatter, som har til formål at etablere et fælles europæisk sprog.

Foreningen har ingen lukrative kald og er apolitisk. Den ønsker at være uafhængig og ønsker ikke at være tilknyttet et parti eller en politisk personlighed.

 

1,3. findes der allerede potentielle sprog til projektet?

Der er mange potentielle kandidater. Man kan tænke på Inter-Lingua, interlinguale (VestLige) eller endda Esperanto. Alle er bygget sprog, der er beregnet til at transcendere de sproglige grænser. Vi inviterer dig til at besøge vores post "Tour de table af bygget sprog" på vores hjemmeside for mere information.

Mais une langue nouvelle peut aussi être créée. Nous avons, au sein du think tank, fait une proposition qui permettrait de répondre à l’ensemble des critères évoqués à la <b>question 1.1.</b> Nous proposons en effet <b>l’Europeo</b>. C’est selon nous une langue simple, naturelle, évolutive, moderne et égalitaire. Que ce soit dans sa création, ou sa vocation, l’Europeo a l’avantage d’être purement européenne. Toutes les informations se rapportant à l’Europeo se trouvent sur notre site, faites-y un tour !

Nous insistons sur le fait que l’Europeo n’est qu’une proposition et un candidat parmi d’autres. Nous sommes évidemment ouverts aux autres langues potentielles. Il s’agit justement de regrouper l’ensemble de ces langues et leurs sympathisants au sein de notre think tank, en vue d’échanger et de débattre. Les critères dont nous avons fait part à la <b>question 1.1</b> sont eux aussi sujets à débat. L’objectif d’Europa Lingua est d’instaurer à terme une langue commune européenne. Quelle qu’en soit la forme, elle sera issue du débat d’idées et de concepts. Toutes les tendances doivent être prises en compte.

 

1,4. og hvorfor ikke Esperanto?

Esperanto er naturligvis en potentiel kandidat til realiseringen af vores fælles europæiske sprogprojekt. Dens kald er også at overskride de sproglige grænser ved at vedtage et fælles sprog. Esperanto har haft direkte og konkret indflydelse i Europas historie, og selv i dag tales det af tusindvis af brugere. Af alle disse grunde kan esperanto blive Europas fælles sprog og kan forsvares på denne måde.

Néanmoins, nous pensons que l’espéranto ne répond pas à tous les critères que nous avons évoqué à la <b>question 1.1</b>. En effet, bien que l’espéranto nécessite seulement 150h d’apprentissage selon les estimations, il n’est pas “simple et naturel” comme nous le préconisons. De plus, ce n’est pas “une langue égalitaire entre les hommes et les femmes”, or nous estimons que c’est un élément aujourd’hui primordial. Il faut noter que l’espéranto a été créé au XIXème siècle, époque qui était étrangère à ce genre de considérations. Enfin, bien que les racines de l’espéranto soient européennes, sa vocation reste avant tout universelle, et ne compte pas se restreindre aux frontières de l’Europe. C’est notamment à partir de ce constat de nécessité de modernité que nous avons décidé de créer et de proposer l’Europeo.

Mais encore une fois, <b>Europa Lingua est un lieu d’échanges</b> ; l’espéranto n’est pas rejeté mais il doit être discuté, comme d’ailleurs toutes les autres langues proposées.

 

 

2. Hvorfor ikke fortsætte med at bruge engelsk?  

Der er en række grunde til, at vi mener, at engelsk ikke er løsningen for kommunikationen i Europa, uanset om det er fagligt, politisk eller turistmæssigt. ET reelt neutralt og fælles sprog skal træde i stedet for det.

<b>Premièrement, on ne devrait pas continuer à utiliser l’anglais car c’est injuste envers les non anglophones.</b> L’anglais, contrairement à la croyance populaire, est une langue difficile à apprendre. Le rapport Grin, publié en 2005, a déterminé que 1500 heures d’apprentissage environ sont nécessaires pour pouvoir parler couramment l’anglais, soit 10 fois plus qu’une langue construite. De plus, les britanniques bénéficient d’un avantage considérable grâce à leur langue, notamment dans les négociations politiques et commerciales. Pensez à vos propres discussions avec des Anglophones (Britanniques, Irlandais, etc). Ne trouvez-vous pas que l’échange n’est pas équitable ? Pensez aux négociations, aux accords… Le simple fait que les anglophones utilisent leur propre langue dans le milieu professionnel induit directement un rapport de domination qui leur est favorable, et qui pour vous, est défavorable. L’usage de l’anglais a aussi de grandes conséquences sur les économies des frais de traduction. Le rapport Grin évalue par ailleurs que l’usage de l’anglais rapporte 15 milliards d’euros par an à la Grande Bretagne.

<b>Deuxièmement, on ne devrait pas continuer à utiliser l’anglais</b> <b>car il ne permet pas un réel sentiment d’appartenance commune sur le continent.</b> Nous souhaiterions simplement voir qu’un Hongrois et un Suédois qui se retrouvent en Espagne ne parlent pas entre eux en anglais, mais avec une vraie langue commune et neutre. Cela faciliterait les échanges et les rendrait surtout beaucoup plus naturels. Le sentiment d’appartenance commune en Europe serait lui aussi beaucoup plus important. En effet, toute civilisation possède, ou a possédé, une langue qui unit ses habitants. Pensez au latin pour l’Empire romain ou l’arabe pour l’Empire musulman par exemple. Or l’anglais n’est pas la langue de l’Europe, il ne s’est imposé que très récemment comme langue de travail privilégiée. Face à lui, nous croyons fermement à l’idée qu’une langue commune européenne parviendrait à fédérer l’Europe et à unir ses habitants. Dans le climat actuel que l’on connaît, cela nous semble urgent.

<b>Troisièmement,</b> <b>on ne devrait pas continuer à utiliser l’anglais car le Royaume-Uni a décidé de quitter l’Union Européenne. </b>En effet, avec le Brexit, il semble invraisemblable de parler la langue d’un pays qui ne fait plus partie de l’union. L’Irlande et Malte restent les seuls pays de l’Union Européenne mais ils ont choisi respectivement l’irlandais et le maltais. Pourquoi donc l’anglais serait la langue majoritairement utilisée en Europe? Il est temps d’adopter une langue commune et neutre en Europe.

 

 

3. jeg ønsker ikke, at franskmændene skal forsvinde, vil de erstatte de nationale sprog?

Langt fra os tanken om at erstatte de nationale sprog. Vi ønsker et sprog, så europæerne kan kommunikere med hinanden, men vi ønsker at bevare de europæiske Nationers sproglige og kulturelle rigdom. Så vi ønsker et fælles, men ikke et unikt sprog. I praksis vil det fælles sprog være en LV2, der undervises i alle skoler i Europa. Den vil blive brugt i de europæiske institutioner og kunne bruges mellem europæiske borgere.

 

 

4. Hvad er interessen for et fælles sprog med de teknologiske fremskridt og fremkomsten af mere og mere effektive oversættere?

La langue est le fondement de la culture. Au-delà d’un simple échange d’information, une langue permet le partage d’une conception du monde. Dans bien des cas, <b>l’échange devrait être naturel, et ne devrait pas nécessiter une interface pour pouvoir fonctionner</b>. Bien que ces traducteurs soient de plus en plus souvent utilisés à l’écrit, voulez-vous vraiment parler et discuter au quotidien à l’aide d’une machine ?

 

 

5. det kan koste en masse penge til denne historie...

<b>Au contraire ! Une langue commune en Europe serait une opportunité économique.</b> A titre d’exemple, les frais de traduction représentent plus de 40% du coût de fonctionnement de l’Union Européenne ! L’introduction d’une langue commune ferait ainsi immédiatement disparaître ces coûts de traduction, et l’argent non dépensé pourrait être réutilisé dans d’autres secteurs.

Desuden vil udgifterne til lærere og europæiske sprogkurser være minimale. Faktisk er bygget sprogspecifikt lavet til at være enkel at lære og beherske. For eksempel skønnes det, at der kun er brug for 150 timers læring for at kunne tale esperanto flydende. Til sammenligning kræver engelsk 1500. Med en reduceret indlæringsperiode opnår man lavere omkostninger.

I alt anslår grin-rapporten, at gennemførelsen af et fælles sprog vil spare 25.000.000.000 EUR pr. år eller 50 EUR pr. europæer om året. Det er ikke kun billigt, men indførelsen af et fælles sprog ville spare penge.

 

 

6. et bygget sprog, det aldrig virkede, hvorfor tror du, du kan vende tendensen?

Du tager fejl! Esperanto er det første sprog, der kommer til at tænke på, men det er ikke det eneste eksempel på det såkaldte "kunstige" sprog.

Byggede sprog er allerede blevet vedtaget af en række lande og har været meget godt internaliseret. F. eks. er litterært arabisk et rekonstrueret sprog, som tales af et stort antal mennesker i den arabiske verden. Det samme er det samme for hebraisk, Swahili eller norsk. Disse er sprog, der er baseret på allerede eksisterende sprog/dialekter, og derefter er blevet genopbygget i en enkel struktur. Det har gjort det muligt at forene befolkningerne og skabe samhørighed i de politiske enheder. Det er netop det, vi ønsker at opnå med Europa Lingua: et fælles sprog, der kan syntetisere de forskellige europæiske sprog.

 

 

7. du ville ikke være lidt idealistisk?

Enhver ambitiøs idé er først betragtes som sindssyg, så farligt og endelig indlysende. Den Europæiske Union var oprindeligt en vildt ambitiøs og idealistisk idé. Men det er efterhånden blevet til virkelighed. Vi mener, at den Europæiske Union har brug for nye idéer, fordi dens popularitet sjældent har været så lav. Det hænger til dels sammen med, at det europæiske ideal hurtigt er blevet en økonomisk pragmatisme. Kulturen og Unionen mellem borgerne er blevet henvist til andenpladsen. Indførelsen af et fælles sprog ville genoplive den europæiske dynamik og styrke den fælles følelse af tilhørsforhold.

 

Vi arbejder således, at vores skøre idé i sidste ende bliver indlysende.